Den gode hjemmeside skaber tillid, afklaring og handling

Et website er knudepunktet, hvor brand, budskaber, brugeroplevelse og synlighed mødes. Her skal potentielle kunder og nye medarbejdere nemt kunne finde svar. Når struktur, design, indhold og SEO tænkes sammen, bliver websitet et aktiv, der arbejder for din virksomhed i døgndrift.

Michael Elkjær
Web Director
Ny hjemmeside

Hvilket CMS?

Behovsafklaring er afgørende, når du skal have et nyt website. Skal det fx være et CMS i Open Source eller kommercielt? Forskellen ligger primært i adgangen til kildekoden, licensomkostninger, fleksibilitet og supportansvar.

Der kan være fordele og ulemper ved begge typer, men gennem vores workflow skal vi nok hjælpe dig til at træffe beslutning om det helt rigtige CMS.  

Vi er her nemlig for at opbygge, vedligeholde og optimere websites, der er positivt profilunderstøttende og reelt har effekt!  

Sådan går vi til arbejdet omkring en ny hjemmeside

Et website er ikke noget, man bare bygger. Dit nye website skal udtænkes, udformes, udfyldes og forankres, hvilket der også er et mere indforstået og tech-agtigt sprog for, som vi kort uddyber nedenfor. – Og ellers kan du trygt læne dig tilbage i kontorstolen og stole på vores workflow. 

Din hjemmesides niveau for afkodning, overblik og nem navigation. (Den besøgende skal helst finde svar og føle sig hjulpet). På dansk = brugeroplevelsen…

Din hjemmesides udtryk og konkrete lag, som den besøgende ser, forholder sig til og helst skal interagere med. Dvs. farver, typografi, knapper, ikoner, spacing, billedstil og opbygning. På dansk = brugerfladen…

Din hjemmeside opbygges i et skabelonbaseret system kaldet CMS. Der findes mange CMS-systemer. Hos os har vi mange års erfaring i systemerne Joomla, WordPress og DynamicWeb

Din hjemmesides niveau for generel tilgængelighed uanset den besøgendes niveau, browser eller digitale enhed. Der kan fx tages højde for svagtseende og for personer, der ikke kan bruge musen.

  • Billeder tilføjes såkaldt alt-tekst for oplæsning. (Alt-tekst beskriver motivet)
  • Tekst fremhæves med kontrast, så den nemmere kan læses
  • Knapper ligner knapper og kan bruges med tastatur
  • Man kan zoome, uden at siden går i stykker

Med udførlige og relevante beskrivelser er der større sandsynlighed for, at din hjemmeside dukker naturligt op, når der søges produkter eller ydelser via fx søgemaskinen, Google. For selvom annoncering for at nå målgruppen også er en mulighed, er det groft sagt et isoleret trick, som man som kunde for det meste godt kan gennemskue. SEO på dansk = søgemaskineoptimering.

Cookies er en slags digitale huskesedler til dig om de besøgendes adfærd på din hjemmeside. Cookies gemmes i din browser og kan blive til din fordel. Nogle er endda nødvendige for, at siden overhovedet kan fungere. Af den grund og pga. GDPR skal besøgende rent juridisk altid orienteres om cookies.

På din hjemmeside skal de stilles overfor følgende valg for at få adgang til indholdet:

  • Nødvendige
    Skal som minimum vælges af den besøgende. Til gengæld vil tracking ikke være mulig
  • Statistik
    Kan vælges af den besøgende, så du vil kunne få mulighed for at forbedre din hjemmeside
  • Markedsføring
    Kan vælges af den besøgende, så du bedre kan målrette indhold og annoncer og bagefter se, om det havde effekt

Vores workflow:

1

Dialog

Som det første skal vi have indsigt. Også for at kunne anbefale dig en CMS-platform. Hvilken målsætning, hvilke målgrupper, hvor meget og hvilket indhold tænker du? Og har du tekniske behov som fx kompleks integration til en webshop?

2

Struktur

Med afsæt i resultatet af den indledende dialog anbefaler vi CMS-type og definerer en informationsarkitektur. Bl.a. under hensyn til indholdets forventede omfang, brugervenlighed og søgemaskineoptimering (SEO).

3

Design

Et website skal ikke bare se godt ud. Det skal kunne fungere intuitivt på tværs af enheder i et gennemtænkt udtryk med tanke for både konvertering og brandfortælling.

4

Indhold

Det er indhold som tekst, fotos, film, illustrationer og lign., der giver websitet sin berettigelse. Målgruppen skal her kunne finde, hvad den som minimum søger. Vi drøfter og aftaler balancen mellem relevans og inspiration, der begge er vigtige faktorer. Relevans skaber klarhed og tillid. Inspiration skaber interesse og engagement.

5

Test

Efter opbygningen af websitet og implementering af webindholdet tester vi, om websitet rent teknisk fungerer, før det lanceres offentligt.

6

Offentliggørelse

Selv om websitet går live, slipper vi ikke tøjlerne. Vi sikrer en god overgang fra fx det gamle til det nye website og performance. Ligesom vi gerne underviser i, hvordan du bruger CMS’et og løbende ajourfører din hjemmeside med nyt indhold. Og hvis aftalt, tager vi derudover fremtidig hånd om sikkerhed, opdateringer og cookies.

Se hvilke kunder vi har hjulpet

Hvordan kan vi hjælpe dig?