Det er ikke bare en smart påstand fra et reklamebureau som os, at vi mennesker er biologisk indrettet til at reagere på bevægelse.
Forskning i opmærksomhed og perception viser, at hjernen reagerer lynhurtigt på visuelle stimuli og bevægelse. Motion Graphics og film med ansigter, stemmer, tonefald og musik aktiverer endda de dele i hjernen, der styrer vores følelser og hukommelse.
Med film er det muligt at eksekvere budskaber, som din målgruppe i udgangspunktet nemt kan afkode, huske og tage action på. Derfor er film et oplagt valg i markedsføringen. Både som SoMe-film på tværs af de sociale medier, på dit website og via andre medier.
Som mangeårig samarbejdspartner med danske biografer vedr. booking af reklamevisning og digital drift af deres reklameblok er vi meget erfarne indenfor filmproduktion. Lige fra forklarende og oplysende film, til underholdende film – og enten som animation eller live-action.
Så du og din virksomhed kan trygt ’gå til filmen’ med vores hjælp!
Når idégrundlaget/drejebogen er afstemt med dig, tager vi ansvar for hele filmproduktionen. Herunder instruktion, filmoptagelse (eller animation) og klippearbejde med komplet lydspor og evt. tekst.
Bliv inspireret på www.reklamespot.dk
Vi giver dine budskaber liv!
Film som fængende fortælling
Film er et vigtigt markedsføringsværktøj, fordi film generelt fænger. Film understøtter virkeligheden og kan skabe tillid mellem virksomhed og kunder. Både som forkromet profilfilm/virksomhedspræsentation og som SoMe-film af simple optagelser.
Animation som differentieret fortælling
Animation er et godt valg til formidling. Filmtypen adskiller sig i udtrykket fra mængden og kan på kort tid levere et komplekst budskab til målgruppen. Derfor er animation i både 2D og 3D oplagt til explainer/demofilm – men også reklamefilm.
Motion Graphics til dynamisk fortælling
Motion Graphics er en genvej til blikfang, fordi elementer som fotos, grafik og tekst er i bevægelse. Metoden er populær ifm. især B2C-markedsføring, fordi et ellers statisk tilbud i reklamespottet får tilført ekstra dynamik.
Flexspot til skiftende formidling
Flexspot, der udspringer fra os, er et reklamespot med et indbygget redigeringsmodul, der gør det muligt at tilpasse budskaberne. En stor fordel indenfor B2C-markedsføring, hvor medlemstilbud, tilbud og orientering løbende skal udskiftes.
Hvad og hvorfor?
Profilfilm
For kendskab, positionering og tillid
Reklamespot
For opmærksomhed, følelser og handling
Explainer
For demonstration, overblik og indblik
Animation
For differentiering, fortælling og forståelse
Flexspot
For versionering, aktualitet og genkendelse