Mybite er en dansk produktionsvirksomhed med speciale i søde snacks af naturlige ingredienser.
Virksomheden blev etableret i 2020 af tredje generation i et familiedrevet industribageri siden 1950’erne. Den nye generation så potentiale i at udfordre markedet for søde sager med sundere alternativer uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller smag. Og de havde fat i noget rigtigt!
På rekordtid lykkes det for Mybite at få hyldemeter i detailbutikker over hele Skandinavien.
Vi har assisteret de fremtidssynede iværksættere med emballagedesign siden 2024, og det gælder virkelig om at holde tungen lige i munden i forhold til de forskellige varedeklarationer og sproglag. Ja, og også om at holde mundvandet tilbage…