Artificial Intelligence (AI)

Sparring gør hele forskellen

En idé er ikke bare noget man får. Den kræver indsigt og ping-pong, og her er AI en ekstra effektiv kollega.

Kan man så ikke bare spare reklamebureauet, vil kritikeren spørge? Det korte svar er nej! Det længere svar er, at Artificial Intelligence (AI) ikke er en løsning i sig selv, selvom alle frit kan spørge og få svar.

At bruge AI kræver omtanke og kritisk sans.

Det handler om evnen til at skubbe dialogen i rigtig retning, og kvaliteten er meget afhængig af følgende:

  • Hvordan man spørger
  • Hvordan man sorterer i svarene
  • Hvad man bygger videre på

Sådan bruger vi AI

Her på reklamebureauet er AI vores genvej til at kickstarte en idé, analysere trends og optimere korrekturlæsning. Herunder skal du vide, at vi abonnerer på en særlig licens til AI, så vores data om fx din virksomhed behandles med største diskretion.

Paradoksalt nok har vi med AI fået bedre tid til at være mere til stede i den virkelige verden. Både i forhold til indsigtsgivende netværk og afklarende møder med vores kunder.

Hvordan fungerer AI?

AI er et system der lynhurtigt kan analysere store mængder data, genkende mønstre og generere svar eller løsninger baseret på den viden, det har lært. Dvs. indhold, som vi mennesker har skabt og gjort tilgængeligt online.

Spørger du AI, sammensætter systemet sine svar ud fra nedenstående kilder, hvilket understreger, at AI både kan give dig sande og fejlbehæftede svar. Det er derfor, at det er vigtigt at forholde sig kritisk.

  • Offentlige tekster (bøger, artikler, websites, dokumentation)
  • Licenserede data (indhold, som udbydere har givet lov til at bruge)
  • Genererede eksempler (syntetiske data til at forbedre kvaliteten af AI)