Når man som almen boligforening gerne vil have fuldt hus

AAB Boligudlejning i Skive er en almennyttig boligforening, der blev stiftet i 1942. På den tid var der i Danmark generelt boligmangel, og var man heldig at få et sted at bo, stod lejeudgiften sjældent mål med kvaliteten.

Med den nye forening ville alle få lige mulighed for at komme hurtigt i egen bolig, i god kvalitet og til fornuftig pris. Et stærkt fundament, der stadig holder, da foreningen i dag råder over 1.700 attraktive lejemål i Skive og omegn. Til gengæld er der også kommet flere konkurrenter med årene, og det har gjort markedsføring nødvendig.

AAB Boligudlejning bruger os som en slags vicevært til alt forefaldende i kommunikationen. Herunder bl.a. driften af deres profil på de sociale medier, som vi både udfylder med hyggelige hverdagshistorier og kommercielt indhold vedr. ledige lejemål.